Smukt istandsat byhus i Chanias gamle by!

Smukt restaureret og nyistandsat byhus i den gamle bydel i Chania. Beliggende i et af byens mest charmerende stræder med hyggelige restauranter og barer samt masser af specielle butikker.

Det venetiansk inspirerede byhus på 188 m2 er bygget i 1400-tallet og er nænsomt restaureret med respekt for traditionel kretensisk arkitektur. Fra den store og uforstyrrede tagterrasse, som er delvist overdækket, er der den smukkeste udsigt over den gamle venetianske havn med stemningsfyldte taverner, restauranter og barer. Der er udsigt til havet og havnepromenaden, hvor lokale og feriegæster slentrer omkring og oplever stemningen.

Huset, der er i 3 etager og med stor tagterrasse, er utroligt godt indrettet.
I stueetagen er der spiseplads og stor opholdsstue, godt indrettet lille kontorplads, nybygget italiensk designerkøkken med alt i udstyr samt stort nybygget badeværelse med toilet og bruser.

Hele stueetagen er renoveret med nyt elektrisk gulvvarmesystem og nye gulvfliser. En smuk trætrappe, fører direkte op til de øvrige etager.

På husets 1. sal er der et stort master-bedroom med pejs og god skabsplads. Desuden findes der her et flot værelse med dobbeltseng og store skabe.

Følger man trappen op til 2. sal, finder man endnu 2 store dobbeltværelser, begge med balkon. Fra balkonen kan man nyde udsigten over havet og den gamle havn. På denne etage er der også nybygget italienskdesignet badeværelse med toilet og bruser.

På 3. sal er der god opbevaringsplads og opgang til husets absolutte perle – en stor og flot tagterrasse med stor spise- og grillplads samt solbadningsområde.

I alle soveværelser og stuer er der aircondition. Alle elinstallationer – både indendørs og udendørs – er nyrenoverede. Der er automatisk rumventilation, der sikrer et godt indeklima hele året rundt. Huset har desuden solpaneler forbundet med elektrisk vandtank samt fastnettelefon- og internetforbindelse.

Ideelt til den store familie eller til parret, som drømmer om at lease en romantisk ejendom på en af Grækenlands mest populære øer, Kreta.

Klik her for at se live-webcam fra nabohuset, som har samme smukke udsigt.

Ejendommen har, efter renoveringen, opnået anerkendelse som en vigtig del af Chanias arkitektur.

http://chania.pictures-crete.com/architecture/Image-387the-hania-historical-town

 

 

Fakta

  • Areal: 188 m2
    + stor tagterasse
  • Opført: 1400-tallet
    (fremstår gennemrestaureret)
  • Type: Byhus
  • Land: Grækenland
  • Ø: Kreta
  • By: Chania
  • Afstand til by: 0 m
  • Afstand til strand: 1,5 km
  • Afstand til havn: 200 m
  • Adresse: 71 – Zambeliou Street – Chania

Beliggenhed

Live webcam

Klik her for at se live webcam fra nabohuset med samme smukke udsigt.